Matadors mor fik sin rose og navnet blev afsløret lørdag den 7. maj 2016.

Mange var mødt op lørdag morgen da Lise Nørgaard døbte rosen i pink champagne i hjertet af ‘Korsbæk’.
”Jeg elsker Champagne”, sagde Lise Nørgaard og fortsatte, ”Skal jeg hælde den over rosen, kan den tåle det? Vi skulle måske hellere selv drikke den? ”
– Men så fik rosen Champagne og navnet blev Lise Nørgaard rosen.

”Jeg var meget glad og beæret over at stå her sammen med Lise, hun er jo en fantastisk kvinde der har skabt flere store ting og serien Matador er blot en af de fantastiske ting Lise har skabt, den er jo blevet folkeeje”, sagde en glad Rosa Eskelund.
Alt starter med en tanke, har Lise Nørgaard sagt, det står på en fin marmor tavle i Korsbæk. ”Og dette er netop en af de tanker der er gået i opfyldelse for mig, at få den ære at udvikle en rose til Lise Nørgaard”, fortsætter Rosa.
Lise Nørgaard var stolt og glad og udtalte at nu ville rosen jo blive plantet i mange haver landet over og bringe glæde mange år frem.

Lise Nørgaard rosen der har været ti år undervejs, kommer i handlen til efteråret i havecentre landet over, dog i begrænsede mængder.

Også Torben Pedersen, populært kaldet Torben Træsko Pedersen og frue fik også en Lise Nørgaard rose med hjem til haven. Også skuespiller hunden Kvik fra Matador serien deltog.

Et bed med skønne Lise Nørgaard roser vil blive anlagt i Korsbæk og vil kunne nydes af alle besøgende.

Lise Nørgaard døber rosen i pink champagne

Lise Nørgaard døber rosen i pink champagne

Lise Nørgaard og Rosa Eskelund

Lise Nørgaard og Rosa Eskelund

Lise Nørgaard i Korsbæk

Lise Nørgaard i Korsbæk