Rosen har været beundret og elsket i årtusinder. De nyeste potteroser giver dig alle rosernes gode egenskaber og lidt til. Skønhed og ynde kombineret med overdådig blomsterrigdom og imponerende holdbarhed

Når du køber potteroser, får du et væld af muligheder med i købet. Potterosen er en dejlig stueplante, der er mindst lige så velegnet til sommerens krukker og altankasser.

Påske i rosens navn

Pynt op til påske med potteroser. I de flotte farver til højtiden, nemlig gul, cremefarvet og gylden orange, vil de pynte i påskedekorationerne indendørs, og når frosten er væk, kan de plantes ud i havens krukker, hvor de vil blomstre hele sommeren.

Stort udvalg

Der er et stort udvalg af potteroser. Det meste af farvepaletten er dækket, og der er både store, fyldte blomster, der ligner gammeldags roser, og småblomstrede sorter med et mylder af knopper. De nyeste roser har store, smukke blomster, der ligner haveroser, og deres holdbarhed er imponerende.

Pasning og pleje
Potteroser er nemme at passe, men de behøver masser af lys. Den frodige vækst betyder, at planterne bruger meget vand. Derfor skal de vandes hver eneste dag. Er du væk et par dage, er det en god ide at fylde 2-3 cm vand i underskålen for at sikre planten mod udtørring. Klip afblomstrede blomsterhoveder af, så får du mest glæde af planterne.

Potteroser i påskefarver fås i landsdækkende dagligvarebutikker fra uge 14.

Val di Sole Forever_påske_low  Val di Sole Forever_påske 1_lowSunny Beach Forever_påske 1_lowBergamo Forever_påske_lowSunny Beach Forever_påske_low